Billig mad

Spar penge ved at købe mad i storkøb

Posted On
Delt af MereSU

Hvis du sommetider synes at det kan gøre lidt ondt i økoniomien at købe fersk kød i supermarkedet, så er der faktisk en rigtig fin løsning som få SU pengene til at række lidt længere. 

Mange supermarkeder og hypermarkeder er begyndt at sælge deres varer i “storkøb” og “giga køb” pakker til en bedre pris end de små pakker. Det kan de gøre fordi den totale pris er højere og kunderne derfor kommer mere i indkøbskurven. De sparer også på emballagen, så det er en ret god forretning for dem. Der er bare én lille udfordring med dig som studerende på su. Du bor måske alene, og har jo ikke lige mulighed for at bruge 5 kg ferske kyllingebryster eller 3 kilo kakket oksekød på én gang. Men løsningen er at pakke det om og fryse med i portioner der passer lige præcis til dit forbrug og ønskede portionsstørrelser. På den måde kan der faktisk være rigtig mange penge at spare hvert år.

Pak dit mad i mindre poser

Når du kommer hjem med dine storkøbs kasser er det vigtigt at du får pakket det om og frosset ned inden for kort tid, så maden forbliver frisk indtil den skal i fryseren. Hvis du bor alene så er portioner på 150 – 200 gram hakket oksekød oftest rigeligt til et godt aftens måltid. Og med storkøbs pakker på 3-5 kg så er der til rigtige mange lækre måltider i sådan en pakke. Når du pakker din mad om er det vigtigt at du holder en god køkkenhygiejne og vasker dine hænder godt inden du håndterer dit kød, så der ikke kommer uønskede bakterier med i poserne.

Hvor længe kan maden holde sig i fryseren?

Hvis du fryser din mad ned i almindelige fryseposer, så er der en begrænset holdbarhed i fryseren før det begynder at “smage af fryser”. Generelt set er det fedtindholdet af maden der bestemmer hvor længe det kan holde sig godt i fryseren. Jo højere fedtindhold, jo kortere holdbarhed. Hakket oksekød med en fedtprocent på 10-12% kan holde sig i 3-4 måneder i fryseren mens kyllingebryst og kalkun godt kan holde sig i ca. 10 måneder.

Hvis du har brug for at maden kan holde sig endnu længere i fryseren, så skal du vakuumpakke det i vakuumposer til mad. Når man vakuumpakker sin mad, så fjerner man alt luft omkring maden, og skaber et ildtfattigt miljø omkring maden. Derfor kan der ikke komme rimfrost på maden, som er det der kan give den klassiske “smag af fryser”. En anden fordel det har at vakuumpakke sin mad er at poserne er en tykkere kvalitet end almindelige fryseposer, så de kan bedere holde til at komme i fryseren og kastes lidt rundt med når der bliver gravet i kummefryseren efter det næste måltid. Når du vakuumpakker din mad kan du også stable det bedre op ovenpå hinanden så det fylder mindre i fryseren og du bedre kan holde overblikket på hvad du har. 

Hvis du ikke har en vakuumpakker maskine kan de ofte købes på tilbud i discount butikkerne til få hundrede kroner, og vakuumposerne er billigs at købe online.

Hvor meget kan jeg spare ved at købe storkøb?

Hvis du er en god tilbudsjæger og får fingrene i det gode storkøbs tilbud på eksempelvis kyllingebryst i Bilka, så kan du faktisk spare 30-40% af hvad du ellers ville betale hvis du havde købt det i små 300 grams pakker. Og på en SU er det i den grad noget der kan mærkes på budgettet. Et regnestykke man også kan stille er op er størrelsen af portioner man spiser. Mange gange er ting som hakket oksekød og svine kød pakket i 400 eller 500 grams pakker, og så laver man det hele til et måltid. Men hvis man har muligheden for at pakke det i mindre portioner der passer lige præcis til ens eget forbrug, så kan man bruge mindre kød og samtidig spare penge i det totale regnestykke. Og så kan man supplere sin mad med revede grøntsager eller linser som er billigere end kød.

Storkøb gælder ikke kun for kød produkter

selvom det ofte er kød der bliver markedsført som “storkøb”, så er der også mange andre typer varer hvor det snildt kan betale sig at købe lidt større portioner ad gangen. Men for at du nemt kan se om du reelt gør dig et godt køb, så skal du kigge efter kiloprisen på varen. Den er altid opgivet med lille skrift på prisskiltet, og fortæller dig prisen for din vare målt i prisen pr. kilo. Med den pris kan du direkte sammenligne 2 produkter som er pakket i en forskellige størrelse. For sommetider kan du være heldig at det faktisk er den mindste pakke der har den bedste kilopris. Der er det med at være en skarp shopper.

Varer hvor det tit kan være sådan er ting som ketchup, remulade eller pasta og ris. Så det er værd lige at bruge lidt tid når du handler på at tjekke priserne ud, så du kommer længst muligt for din SU.

Related Post