Log ind eller opret en gratis profil, for at få adgang til kommaværktøjet

Sådan fungerer kommaværktøjet

VIL DU HAVE RETTET FLERE KOMMAER? Vil du rette kommaer direkte i Word?

Vi er i gang med at udvikle en version 2.0 af vores kommaværktøj. Et kommaværktøj, der retter endnu flere fejl, og sågar kommer til at fjerne kommaer, du har sat forkert. ALT SAMMEN FRA WORD! Lyder det ikke bare skønt? Skriv dig op herunder og få besked som den første, når vores nye kommaværktøj er tilgængeligt. Desto flere der skriver sig op, desto hurtigere kan vi blive færdig med kommaværktøjet 2.0.

Kommaværktøj

Driller kommaerne, når du skriver tekster? Bare rolig – du er ikke alene. Rigtig mange danskere har svært ved at sætte kommaer 100% korrekt. Derfor har vi udviklet en komma-retter, der kan hjælpe dig med at overholde de danske kommaregler. 
Punktummet er den vigtigste tegnsætning i det danske sprog. Et hyppigt punktum gør dine tekster lettere at læse. Hvis du tager dig af punktummet, så hjælper vores kommaværktøj med resten.
Du kan bruge kommaværktøjet til vigtige e-mails, skoleopgaver og meget andet. Prøv vores komma-retter, og find ud af, hvor du glemmer kommaet. Det kan hjælpe din tekst her og nu, men det kan også bruges som et værktøj til at blive bedre på sigt. 

Hvordan bruger du vores kommaværktøj? 

Vores komma-retter er meget let at bruge. Du indsætter blot din tekst, og så bliver de glemte kommaer tilføjet superhurtigt. 
Programmet indsætter kommaer, hvor de mangler. Det fjerner dog ikke eksisterende kommaer, der er sat forkert. Af den grund kan det være en fordel, hvis du udelader et komma, når du er i tvivl.
Prøv kommaretteren her på siden, så lærer du det hurtigt at kende.

Dette skal du være opmærksom på, når du bruger vores komma-retter

Der findes flere kommaværktøjer på markedet – hvis du er villig til at betale. Du kan dog bruge vores værktøj helt gratis. Vi gør også opmærksom på, at vores værktøj ikke er udviklet til professionel brug. 

Vores værktøj giver dig et indblik i de glemte kommaer og hjælper dig med at fange nogle af de kommaregler, du er usikker på. Derudover bør du vide, at værktøjet ikke sætter opremsningskomma. Det er dog en funktion, vi håber at få med i fremtidige versioner. 

Her er to eksempler på opremsningskomma: 

  • ”Han elsker gulerødder, tomater, agurker og druer”
  • ”Hun vil gerne have vanilje, chokolade og sukker i kagen”

Du skal sætte opremsningskomma mellem led, der ikke er forbundet med sideordnings-bindeord (sideordningskonjunktioner: og, men, eller). 
Du sætter altså komma mellem alle genstande – undtagen den sidste i de to eksempler.

Hurtig guide til kommaregler: 3 værdifulde tips

Har du svært ved at sætte komma? Her er tre kommaregler, som alle bør kende. Hvis du blot kender til disse tre, er du nået rigtig langt. 

#1 Komma foran og

Skal du sætte komma foran og? 
Svaret er ja… og nej. De danske kommaregler er langt fra så simple. Derfor er vores værktøj en rigtig god hjælp. 
Kort fortalt skal du sætte komma foran og, hvis og indleder en hovedsætning eller en bisætning. Her er to eksempler:

Hovedsætning:

  • ”Han tager en tur i Bilka, og her skal han købe en ny støvsuger”

Bisætning:

  • ”Han sagde tak for hjælpen, og at han ikke kunne have gjort det uden”

Det kan være svært at holde styr på hovedsætninger og bisætninger. Derfor kan du bare huske på, at hvis der kommer et grundled (subjekt: x) og et udsagnsled (verballed: o) efter og, så skal du sætte et komma.

 #2 Komma foran at

Skal du sætte komma foran at? Igen – ja og nej. Men bare rolig, vi giver dig en huske huskeregel. 

Sæt komma foran at, hvis: Du sætter det grammatiske komma (startkomma), og at indleder en ny sætning. 
At vil ofte indlede en bisætning. 
Her er et eksempel: 

  • ”Han sagde, at han ville tage mad med hjem”

Sæt ikke komma foran at, hvis: At efterfølges af et udsagnsord i navnemåde (infinitiv, at-form). 
Her er et eksempel: 

  • ”Det er sjovt at male skøre billeder”

#3 Komma foran hv-ord

Er du træt af de to øverste tips? Her får du til gengæld en tommelfingerregel, der er (næsten) skudsikker.  Du skal sætte komma foran hv-ord hver gang, de indleder en ny sætning – hvilket er meget ofte. 

Her er to eksempler: 

  • ”Hun fortalte, hvordan han skulle gøre det”
  • ”Han forklarede, hvor du skal sætte komma”

Hvis du husker disse tips og bruger vores værktøj, så bliver du hurtigt en rigtig komma-haj.

leave a Comment