BoligLev billigt

Indretning af studieværelse og kollegieværelse

Posted On
Delt af MereSU

Antallet af studerende flytter til byen hvert år er rigtig højt, og efterhånden er efterspørgslen på lejligheder i de danske storbyer blevet så høj at der ikke er lejligheder der er betalelige for studerende. Det betyde at mange studerende rykker ind på et studieværelse med adgang til bad og køkken, måske et fælles opholdsområde, men den personlige indretning finder kun sted på værelset.

Er du heldig har du måske fået 10 kvm, og det er ikke meget til alle dine ting. Indretter du dit studieværelse rigtigt kan det være rigeligt, og her får du nogle gode råd til en smart indretning af dit lille studieværelse.

Gulv-til-loft reoler og skabe

Det er nødvendig med et skab eller nogle reoler til at opbevare både tøj og ting i. Her kan du med fordel finde skabe og reoler der er meget høje eller bestille skabe efter mål, på den måde udnytter du virkelig højden på et lille værelse.

Det er dyrt at få skabe og reoler i specialmål, derfor kan det måske som studerende bedre betale sig at gå i IKEA og købe nogle af deres højeste skabe der er 237 cm i højden. Lignenden kan også findes hos andre forhandlere.

Bonustip: Indret dit studieværelse med et skab der har skydelåger, så skal du ikke bruge plads til at åbne skabslågen ud i lokalet og har dermed mere frihed i indretningen af resten af værelset.

Hævet seng med opbevaring

En seng skal der også være og senge står ofte ret lavt uden mulighed for at gøre det store med indretningen over sengen. Derfor kan det give meget plads at hæve sengen i højden og placere den ovenpå nogle kommoder du køber eller en hjemmebygget hævning med rum til smart opbevaring under sengen. Den klassiske med at købe en seng på ben og have plastik kasser på hjul under sengen til opbevaring er ikke god, for den gør hverken noget godt for stemningen, renligheden eller praktikken.

Der er mange muligheder for at indrette et lille soveværelse med en seng der giver plads til opbevaring. Du kan finde inspiration til valg af seng på diverse sider om boligindretning eller på sociale medier som Instagram.

Smalt skrivebord

Når du er studerende er der højst sandsynlig også mange lektier og projektarbejde der skal laves. Til det er det en god idé med et skrivebord hvor man sidder godt og arbejder. Desværre er mange skriveborde store og klodset, men det er altså muligt at opstøve skrivebord der er smalle og elegante.

Denne type skrivebord kan ofte fås flotte hos de lidt mere design præget møbelforhandlere som ILVA, men mere kendt forhandlere som JYSK og IKEA har også denne type skriveborde. De kan fås helt ned til 50 cm i dybden, men også 60 cm og 75 cm er normale smalle størrelser.

Miljø og stemning

Det er mindst lige så vigtigt at du kan lide at være på dit lille studieværelse, som du det er at det er praktisk indrettet. Det sørger du blandt andet for ved at skabe en god stemning med lys og farver og et godt miljø med dejlig luft og indeklima, samt renlighed.

Lys opnår du ved…

  • …at have en højthængende loftlampe og en bordlampe + sengelampe.
  • …at have fri passage til vinduet, så lyset kan komme hele vejen igennem værelset.
  • …at have hvide vægge og lyse møbler.
  • …at have et spejl i rummet, da det kan være med til at åbne det op.

Farver, varme og stemning opnår du ved…

  • …at have plakater, malerier og billeder i flotte rammer hængende.
  • …at have et par planter på gulv eller bord og evt. fra loftet.
  • …at have hylde/reoler med synlige bøger i evt. opdelt i farver.
  • …at have personlige ting og sager stående og hængende rundt på værelset. Det kan være billeder, breve, håndarbejde.

Godt indeklima opnår du ved…

  • …at lufte ud dagligt, gerne flere gange.
  • …at have planter på værelset.
  • …at støvsuge, tørre af og vaske gulv jævnligt.
  • …at skifte sengetøj ofte.

Det er ikke nemt at indrette et studieværelse, men hvis du sammen med familie og venner giver den en skalle over en weekend kan du nå meget langt og ende på med et yderst tilfredsstillende resultat. Disse råd kan selvfølgelig også bruge hvis du flytter ind på et lille kollegieværelse eller det er dig der lægger inde med et ekstra værelse, som skal indrette til gæster.

Related Post